1En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9Men du, Herre, er høj evindelig.
10Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.