1Til Sangmesteren; af David; „til Ihukommelse‟.
2Gud! kom at fri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig!
3Lad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vige tilbage og blive til Skamme, som have Lyst til min Ulykke.
4Lad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha!
5Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storlig lovet! Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp, og den, som udfrier mig; Herre! tøv ikke!